Puha. Der er faktisk mange ting at skrive om, selvom der ikke er sket så mange ting alligevel...
Det har været en lidt rodet praktik denne gang, hvilket er ærgerligt for alle parter. Jeg blev opereret, kom tilbage, blev så nød til at ligge mig syg i over en måned, og startede så op på nedsat tid, og er nu næsten tilbage på fuld tid igen. Det er dejligt at være tilbage.
Jeg begynder at have overskud til at sætte mig ind i nogle af børnene, så jeg kan hjælpe dem så godt som muligt med at udvikle sig, samtidig med at jeg forsøger at skabe relationer på tværs at klasserne. Dette er dog ikke så nemt, som jeg havde håbet på, men det går trods alt bedre end jeg havde frygtet.
Jeg agerer indtil videre "typisk mande-voksen" når jeg er i SFO'en, da jeg primært leger med børnene, enten spiller fodbold i hallen, stikbold i gården eller hjælper børnene med at spille computer. Jeg har også haft rundet "kreativt værksted" flere gange, men jeg føler mig ikke rigtig tilpas dér, det er sjovere at spille bold, pool, spil eller lege fange.
Da vi holdte halloween, var jeg med til at lave en uhyggelig tunnel, så jeg fik set mange af børnene i knap så traditionelle roller og mønstre, hvilket var spændende at opleve. Snart er der en disko-aften, som jeg er med til at arrangere, og jeg glæder mig til at se om det bliver en succes.
Nu begynder jeg endelig at blive en fast del af hverdagen, både for børnene og de andre pædagoger, hvilket har den betydning at jeg efterhånden kan være med til at hjælpe forskellige børn med lidt større problemer, som f.eks. deres sprog eller generelle opførsel. Jeg behøver ikke kun at lege nu, jeg kan være en aktiv del af "opdragelsen". (Og så kan man altid starte diskussionen om institutionerne faktisk skal opdrage børn eller ej, men den tager jeg ikke her og nu).
Den næste tid vil jeg forsøge at gå mere i dybden med de andre tilbud vi har til børnene. Ingen er efterhånden i tvivl om hvor jeg har mine stærke sider henne som pædagog, men jeg vil også prøve nogle af de mere kreative tilbud for at søge mine egne grænser, interesser og udviklinger.
Jeg skriver mere, snart :-)
- Mike