Uge 4

Denne "opsamling" af tanker vil blive gjort i et lidt mere frit sprog end tidligere, hvor det har været dags-opdelt, da jeg lå syg de første tre dage, og ikke helt var ved kræfter de sidste to dage i ugen.

Da det også handler om at være selv-kritisk overfor egen praksis, vil jeg denne uge fokusere på mine tanker indtil videre for de første 4 uger samlet.

Jeg kan godt mærke, at jeg ikke er vand til at arbejde med aldersgruppen 3-4½. Jeg mangler noget tålmodighed, evner i kommunikation, lidt i konflikthåndteringen og nok også i hårdheden som "voksen".
For at starte med manglende tålmodighed. Jeg kan mærke, når jeg "leger" med børnene, at de lege som leges når børnene er 4 år gamle, er svært for at være en rigtig god del af. Jeg har et stort lege-hjerte, men forskellen på hvordan man leger med et barn på 4 og et barn på 7 er stor, og mine evner indenfor lege-universet er bedre skruet sammen til børn på 7-12 år, end børn på 3-4½.
Jeg har måske også været lidt for reserveret her i starten, da jeg har en kort tidshorisont i denne børnehave, og jeg frygter at dét ligger i mit baghovedet (hvis der kan ligge ting i baghovedet...), så det nærmest "fanger" mig til at være mere logisk end egentlig dybt pædagogisk arbejdende.

Mit sprog er heller ikke helt gearet til at arbejde med så små børn, da sætningerne skal indeholde et ordforråd som ville gøre Ekstra Bladet tilfredse, og i korte sætninger. Når jeg skal give skældud, kan jeg ikke gøre det, som jeg ville gøre det med 7-12-årige, da et barn på 4 simpelthen ikke forstår de samme ord, ligeledes med ros, som et barn på 4 heller ikke altid fanger.

De andre pædagoger på stedet kender de børn væsentligt bedre end jeg gør, og det ser jeg både med fordele og ulemper. Jeg er typen der sjældent, hvis jeg kan undgå det, skælder ud, da jeg ikke tror på, at det virker lige så effektivt, som at tale med børnene mere roligt. Jeg tillader også nogle ting, som de andre pædagoger ikke tillader, igen, fordi jeg er lidt mere afslappet omkring min måde at omgås børn på. Det er muligt at min måde betyder at rammerne bliver for løse for børnene, men jeg har også flere gange allerede bevist at jeg også er klar til at gå ind og fast tage en beslutning som et barn ikke er tilfreds med, og stå fast på min beslutning.
 Jeg har en udfordring foran mig, da jeg skal acceptere at nogle ting gøres på bestemte måder på bestemte institutioner, men jeg vil også gerne udfordre nogle af de synspunkter og metoder der bruges på min institution, da jeg ikke tror at det er de bedste måder der bruges hele vejen rundt. 

Jeg har brugt meget tid her i starten på at observere, hvilket jo er passende når man tænker på, at det jo er vores opgave her i første praktik-periode. Men måske har jeg også brugt for meget energi på at observere, så jeg har glemt at opfange de situationer, hvor børnene har brug for at jeg ikke er så voksen, men er mere barn.

"For at være en superb pædagog, skal du møde børnene i deres højde, deres niveau, på både deres og dine egne premisser" - Sagt af en anden "voksen" i min børnehave.

"Når du tænker over tiden, så opstår der pludselig tid" - Sagt af Anders Matthesen.

Jeg tror, desværre, at jeg de første 4 uger har været for meget voksen, og for lidt barn. Siden jeg fik rådet om at gå ned på børnenes niveau, både fysisk og mentalt, har jeg oplevet en bedre interageren mellem mig og det pågældende barn, så dét er helt klart blevet mit udgangspunkt for resten af mit praktikophold, men i baghovedet vil jeg naturligvis beholde tankerne om hvorfor jeg er der, for at "lære" at blive pædagog, for at observere.

Den næste uge bliver meget spændende, da der er en del aktiviteter ude af huset, og med forældrene.

Vi ses ved næste skrivelse.

- Mike

Uge 3

Mandag og tirsdag: Foregik på skolen.

Onsdag: Onsdagen var hyggelig. Om formiddagen blev der arbejdet på forældre-julegaver i værkstedsgrupper, hvor jeg fik mulighed for at gå lidt rundt mellem de forskellige stuer, der hver bød på forskellige værksteder.

På ét af værkstederne spurgte en pige, hvilken farve glasset til hendes mor skulle være, så jeg spurgte hende hvilken farve hendes mor bedst kunne lidt, men det vidste hun ikke, så jeg fik hende til at beskrive hvilke farver der er i deres hjem, og så kom pigen selv frem til konklusionen, at gul var bedst, hvilket jeg gav hende ret i.

Eftermiddagen, indtil jeg gik, foregik på legepladsen, uden problemer. En enkelt dreng mente at han ejede alt sandet i sandkassen, indtil jeg fik overbevist ham om, at det ville blive ret kedeligt ret hurtigt hvis han ikke lod de andre komme ned også, og så fik de andre børn lov. 

Torsdag: En hyggelig lukke-vagt, som forløb som det skulle. Da jeg ankom var der allerede styr på tingene, både mht. skifte-børn, nogle børn var ude med en anden voksen, nogle børn lavede værksteder, og nogle børn legede normalt. Jeg vekslede lidt mellem nogle af stuerne; lege med biler, tegne, gynge i hængekøje og sejle i skib, før frokosten blev serveret. Jeg hjalp herefter til i køkkenet, inden at jeg gik ind på min stue og hjalp de sidste børn med at spise færdig, herefter ryttede jeg op på stuen og gjorde rent efter frokosten.

Da børnene begyndte at gå på legepladsen, gik jeg til vejledning med min praktikvejleder i børnehaven. Dette gik godt, der blev primært snakket læringsmål som skulle udfyldes færdigt, samtidig med at vi ventede på svar fra skolen.

Derudover fik jeg mulighed for at spørge mere ind til opgaverne som pædagog, sproget, fysisk kontakt, konflikt-håndtering, hvordan man nogen gange skal træffe valg på vegne af børnene, og hvordan man nogen gange skal hjælpe børnene til at løse problemerne selv. Det var dejligt at få en lidt længere snak/debat om hvordan man udføre jobbet som pædagog.

Fredag: En morgen-dag som mest gik med morgenmad og værksteder. Jeg havde taget min computer med ud til bordet, mens der var morgenmad. Min intension var at skrive lidt refleksioner ned, men i stedet blev det til at en pige og en dreng gerne ville lære at stave til forskellige navne og ting, så tiden gik i stedet med dét, hvilket også var hyggeligt og roligt. Derefter var der værksteder, som jeg ikke var en direkte del af, da jeg hjalp til på to af stuerne og sørgede for at børnene legede ordentligt.

Generelt: Jeg føler at jeg er ved at komme ind i en form for rutine, hvilket både har fordele og ulemper. Jeg ønsker ikke at automatisere min væremåde overfor børnene, men jeg føler, at det sker lidt. Næste uge er sidste "normale" uge, før at alle jule-aktiviteterne starter, og vi skal ud af huset flere gange om ugen indtil ferien, så jeg ser frem til at bryde rammerne lidt, så det hele ikke bliver det samme, samtidig med at jeg glæder mig til at kunne arbejder med børnene udenfor deres komfort-zoner i børnehaven.