Mandag og
tirsdag: Foregik på skolen.
Onsdag:
Onsdagen var hyggelig. Om
formiddagen blev der arbejdet på forældre-julegaver i
værkstedsgrupper, hvor jeg fik mulighed for at gå lidt rundt mellem
de forskellige stuer, der hver bød på forskellige værksteder.
På
ét af værkstederne spurgte en pige, hvilken farve glasset til
hendes mor skulle være, så jeg spurgte hende hvilken farve hendes
mor bedst kunne lidt, men det vidste hun ikke, så jeg fik hende til
at beskrive hvilke farver der er i deres hjem, og så kom pigen selv
frem til konklusionen, at gul var bedst, hvilket jeg gav hende ret i.
Eftermiddagen,
indtil jeg gik, foregik på legepladsen, uden problemer. En enkelt dreng mente at han ejede alt sandet i sandkassen, indtil jeg fik overbevist ham om, at det ville blive ret kedeligt ret hurtigt hvis han ikke lod de andre komme ned også, og så fik de andre børn lov.
Torsdag:
En hyggelig lukke-vagt, som forløb som det skulle. Da jeg ankom var
der allerede styr på tingene, både mht. skifte-børn, nogle børn
var ude med en anden voksen, nogle børn lavede værksteder, og nogle
børn legede normalt. Jeg vekslede lidt mellem nogle af stuerne;
lege med biler, tegne, gynge i hængekøje og sejle i skib, før
frokosten blev serveret. Jeg hjalp herefter til i køkkenet, inden at
jeg gik ind på min stue og hjalp de sidste børn med at spise
færdig, herefter ryttede jeg op på stuen og gjorde rent efter
frokosten.
Da
børnene begyndte at gå på legepladsen, gik jeg til vejledning med
min praktikvejleder i børnehaven. Dette gik godt, der blev primært
snakket læringsmål som skulle udfyldes færdigt, samtidig med at vi
ventede på svar fra skolen.
Derudover
fik jeg mulighed for at spørge mere ind til opgaverne som pædagog,
sproget, fysisk kontakt, konflikt-håndtering, hvordan man nogen
gange skal træffe valg på vegne af børnene, og hvordan man nogen
gange skal hjælpe børnene til at løse problemerne selv. Det var
dejligt at få en lidt længere snak/debat om hvordan man udføre
jobbet som pædagog.
Fredag:
En morgen-dag som mest gik med morgenmad og værksteder. Jeg havde
taget min computer med ud til bordet, mens der var morgenmad. Min
intension var at skrive lidt refleksioner ned, men i stedet blev det
til at en pige og en dreng gerne ville lære at stave til forskellige
navne og ting, så tiden gik i stedet med dét, hvilket også var
hyggeligt og roligt. Derefter var der værksteder, som jeg ikke var
en direkte del af, da jeg hjalp til på to af stuerne og sørgede for
at børnene legede ordentligt.
Generelt:
Jeg føler at jeg er ved at komme ind i en form for rutine, hvilket
både har fordele og ulemper. Jeg ønsker ikke at automatisere min
væremåde overfor børnene, men jeg føler, at det sker lidt. Næste
uge er sidste "normale" uge, før at alle
jule-aktiviteterne starter, og vi skal ud af huset flere gange om
ugen indtil ferien, så jeg ser frem til at bryde rammerne lidt, så
det hele ikke bliver det samme, samtidig med at jeg glæder mig til
at kunne arbejder med børnene udenfor deres komfort-zoner i
børnehaven.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar