Jaah, så er vi i gang igen.
Denne gang vil der, forhåbentligt, komme en skrivelse ud efter hver uge.
Nogle uger vil det ske ved at nævne dag for dag, andre gange, ligesom i dag, vil det være en mere overordnet skrivelse om ugen der er gået.
Og at ligefrem at kalde en "en uge" er også at overdrive marginalt, da der er tale om to dage. Men efter en inaktiv ferie, så er 14 timer på to dage, hvoraf de 10 af dem har været fodbold med energifyldte drenge, faktisk overraskende hårdt, men sjovt...
Jeg føler mig virkelig allerede i mit rette element med en større størrelse børn, selvom at jeg hele vejen gennem sidste praktik synes at børnehavebørnene var søde, så var de lige lidt for små til alle de aktive og kreative ting, jeg ønsker at lave.
De to første dage har været dejlige, da der stadig er en del børn på ferie, plus at der begge dage har været udflugter med en god håndfuld af børnene, så der har ikke været så mange børn til stede, så jeg har virkelig haft mulighed for at gå rundt og snakke med de børn, som jeg ville, fordi vi er ikke alders-opdelt endnu, det bliver vi først når skolen starter om nogle uger.
Jeg har lært nogle af børnene at kende, både de små og de store, og jeg føler mig sikker på, at det bliver en rigtig god praktik. De store børn har allerede fundet ud af, at jeg rigtig gerne vil spille stik-bold, fodbold, basket og mooncars, og de små børn har fundet ud af, at jeg gerne vil hjælpe med at lave papirsfly, sy små ting og lege med puder.
Alt i alt to hårde dage, men uge 1 af 26 har været GOD underholdning, og jeg glæder mig til mandag kl 10, når uge 2 starter!
- Mike
Ingen kommentarer:
Send en kommentar