Hejsa og goddag.
Efter en længere pause, som titlen også indikerer, så kommer her opfølgningen og refleksionerne for de seneste 5 uger.
Når der kommer for 5 uger på én gang, så skyldes det at en vigtig operation har taget fokus og energi den sidste gode måned, så overskuddet, både fysisk og psykisk, er først ved at være tilbage nu.
Som jeg skrev i mit første indlæg, så bliver dette en god, god praktik. Dette mener jeg bestemt stadig! Selvom vi nu er delt op i små og store, og jeg er med de store, så har de første uger været yderst positive. Jeg hyggede mig meget med de små, som er sååå søøøøde, siger de selv, men efter at være kommet op til de store er det rigtige daglige arbejde startet.
Jeg er kommet ind i en dagligdag hvor tingene kører i stor stil som de skal, jeg skal "bare" fylde en plads ud blandt de voksne. Og så alligevel ikke, dét vender jeg tilbage til. Der er en masse rutiner hos både børn og voksne. Disse rutiner spænder fra det daglige arbejde og til alle de andre små arbejdsområder; f.eks. at hente børnene i skolen og krydse af hvem der kommer i SFO og hvem der går direkte hjem. Det er meget spændende at være med i skolen og få et lille glimt af hvordan at det fungere andre steder i det pædagogiske arbejde. Der er en masse "roller" påtaget af de voksne som betyder at de voksne laver meget de samme ting hver dag, og de roller kan virke svære at bryde op i, men det er nok heller ikke min opgave.
De lokaler vi er i indtil videre er ikke de rigtige lokaler, men det er nogle midlertidige lokaler, og selvom det er ret fine forhold indendørs, så er der nærmest INTET udendørs, hvilket irriterer mig. Men samtidig finder jeg det også svært at motivere børnene til at gå med udenfor og lave aktiviteter der ikke omhandler rollespil. Jeg håber at dette vil ændre sig, når vi kommer tilbage til de rigtige lokaler igen.
Når jeg så skal reflektere over min egen praksis, som denne blog jo blandt andet handler om, så mærker jeg hurtigt, at jeg er frustreret over at have været så meget syg, som jeg har været. Min operation har betydet at jeg har en del fysiske begrænsninger, og dét har jeg aldrig kunnet lide. Men jeg har haft rigtig god mulighed til at gå rundt og snakke med en masse af børnene og få en "føling" med flere af børnenes personligheder og "særheder" (ikke ment negativt!). Det har været rigtig dejligt at kunne tage den med ro i forhold til at lære børnene at kende, og også få sat mit aftryk på én enkelt pædagogisk praksis, indtil videre: Hvordan tiderne for at spille Playstation skal opdeles i forhold til PC'erne imellem klasserne, så børnene ikke sidder og spiller Playstation hver dag, hele dagen. Jeg kom med mit forslag på et koordinationsmøde, og det blev implementeret samme dag, til rimelig frustration for børnene som ikke kunne forstå hvorfor at reglerne blev lavet om så pludseligt. Men det gik, og børnene lærte rigtig hurtigt de nye regler.
Så min egen opsummering er, at jeg skal fortsætte min relationsdannelse med børnene, at stille spørgsmål til de andre pædagoger om praksis og samarbejde med skolen, og selvfølgelig fortsætte mit forsøg på at hjælpe de andre pædagoger med at udvikle børnene i en positiv retning.
Hvor jeg så skal stramme op er, at bevæge mig mere ud af min komfortzone og påtage mig opgaver jeg normalt ikke har arbejdet med før, søge viden for at kunne optimere mit pædagogiske arbejde, og selvfølgelig "blive rask" hurtigst muligt så jeg ikke får flere sygedage.
Dét var faktisk skrivelsen for denne gang. Tak for nu :-)
- Mike
Ingen kommentarer:
Send en kommentar